Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Waage - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302:
paa, er der ikke noget jeg kan hjælpe Dem med,
jeg vet De er alene —"
Den anden saa meget forbauset ut.
„Jeg tænkte," sa Harriet fort, „om De for
eksempel vilde være kvit smaagutterne Deres en stund,
saa kunde jeg ta dem over til mig litt —"
„Tusen tak, det var svært snilt — men det skal
De da virkelig ikke være biydd med —"
„Aajoda mor •—" gutten sprat ned av bænken,
„Ingar han har jo ikke set Bjeff engang han jo —"
„Hysch," sa moren. „Det er forfærdelig snilt av
Dem, frue, men jeg tror, de er for ugagnsfulde —"
„Jeg vil gaa ind til Bjeff jeg," protesterte
gutten.
„Kan jeg ikke faa ta ham med ind litt," bad
Harriet, og gutten gav sig til at hyle.
„Naar du skriker, kan der ikke være tale om
det. Fy skamme dig, Lars —"
Begge smaapikeme viste sig i døren, men blev
sendt ind til sine lektier. Herr Lars laa paa
gulvet og sparket og skrek, og mindstebarnet skrek
med, formodentlig for selskaps skyld.
„Jeg kunde saa godt gaa ut litt med dem —
saan om formiddagen — en liten tur av og til —"
Harriet trak sig tilbake med den andens høflige
taksigelser og ungernes hyl i ørerne.
Efterpaa gik hun og plaget sig med at spekulere
paa om fru Hjelde hadde været genert — eller om
det var paa grund av hendes, Harriets, private
forhold at den anden hadde været saan litt stiv og
reservert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
