Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
i den eketræs panelte spisestuen paa Honoria-
lyst — spaserte ensom her paa den øvre veien,
mens alle byens dannede mennesker møttes,
oplagt til spøk og samtale efter kirkegangen,
nede paa Strandveien. — Alt hun hadde igjen
var en tom plads hjemme og en grav paa den
nye kirkegaard.
Graaten prikket fru Honoria Salmeyer under
de hvite, hvælvede øienlokkene. Og da den
store hattefjæren fra Paris, som bølget hit og
dit i vinden, rørte hendes kind, løftet hun hur-
tig haanden som for at beskytte sit ansigt . ..
Og atter dirret prestens stærke, manende ord
i hendes bryst: «For hver gjenstand, der smyk-
ker dit hjem, for hver gjenstand, der tilfreds-
stiller din forfængelighet, skal Gud Herren kræve
dig til regnskap paa sin dag.»
O, gud inderlig tilgi hende denne sidste
daarskapen! Hun hadde faat fjæren direkte fra
Paris. Mot efterkrav — contre remboursement.
Sørgeaaret var omme. Og hvilket aar!
Hvad hadde hun ikke levet igjennem av ydre
forandringer og indre omvæltninger? Hvad
hadde hun ikke tapt foruten Salmeyer, det
snille, gode menneske, hendes livs støtte i
sytten aar! Hendes indtægter var ikke længer
de samme — hendes stilling i byen var ikke
længer den samme — og til Honorialyst, det
visse møtested for utenbys og indenbys hono-
ratiores — til Honorialyst kom nu i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
