Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Himlen var omtrent klar nu, og næsten hvit.
Høit oppe seilet de sidste mørkeblaa skyfiller, og
ute i øst over fjorden stod en taakebanke, som
rødmet rustent, der solen skulde komme. Sjøen
gik tung og graa og urolig endda — bruset fra
fjæren hørtes gjennem suset av havens løvkroner
og klapringen av askebladene nede ved gjærdet
og dryppet av vanddraaper fra alle grener.
Det var likesom alle farver sov nu før solen
sprat — det var helt lyst ute, men engene var
graagrønne og krattet sortgrønt og aaserne graablaa
- og husene paa Rokke, tversover fjorden, stod
uten glans i de røde og gule og hvite bygninger.
Naar hun sov, maatte visst hendes ansigt være
saa stille og kjølig friskt som morgenlandet der*
ute —.
Rose — jeg vil sove i armene dine jeg Rose
kaldte han klagende ut i daggryet.
— Om nogen timer skulde han se hende igjen.
Denne gjennemvaakede nat, hvor han hadde revet
op i minder, der altid fik hans nerver til at sitre,
syntes ham som en forberedelse til gjensynet. Hun
var den eneste, han før hadde fortalt dette. Og
hele hans væsen skalv av længsel mot hende og
av spænding mot de sommerdøgn, han nu gik
imøte.
Endda han ventet jo ikke, der skulde hænde
noget. For alt hvad de hadde hat sammen, —
me 11 em dem var der aldrig hændt noget. Intet
var skedd, uten det som skedde i ham seiv.
Og hver av de dage, som skulde komme, vilde
være fulde av hændelser for ham, men for hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
