Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
laa og sa i vognen jeg — jeg husker nok hvad
det var du vilde ha mig til —. Jo du hadde vist
deilig forlovet dig med mig, hvis jeg hadde været
saa dum og la dig faa det slik du vilde med
mig —»
«Nei hør nu Betzy —. Nu gaar du jaggu for
vidt —»
Betzy slængte sig pludselig storhulkende ned i
lyngen. Hun laa grue og jamret Torkilds navn.
Men da han tilslut knælte ned og tok omkring
hende, reiste hun sig overende. Og hun sat og
higstet og dyttet sig paa øinene med et sammen*
tullet lommetørklæ. Saa pudset hun næsen og hun
sa stille:
«Ja det var ikke saan, jeg skulde sagt dig det
forresten —»
«Men kjære vennen min, hvad er det for noget
— jeg skjønner ikke —?»
«Jo. Finn har altsaa fridd til mig. Og jeg
har sagt ja.»
«End jeg da?» Han la lempelig en arm om
hende. Hun skalv endda efter graaten og gjemte
sig ind til ham, men svarte ikke.
«Jeg skjønner det ikke,» sa Torkild sagte. «Og
saa gik du op til mig og vi har været sammen i
hele dag og du har været akkurat som ellers og
du har ikke sagt et ord om dette —»
«Hvis du hadde brydd dig om mig, saa hadde
du nok ikke synes, jeg var akkurat som ellers.»
Hun svelget litt. «Jeg hadde nok tænkt at si det.
Det var derfor jeg vilde være alene sammen med
dig idag. Men jeg vilde ha en eneste deilig dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
