Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
i at et menneske skal ha det. Men saa fortalte
du dette andet, før jeg fik gjort det. Og da blev
jeg først glad for jeg ikke hadde gjort det. — Ja
for jeg skal si dig at presten hadde snakket om
det, da vi gik og læste. — Men paa saan en mot*
bydelig maate — som om han ikke visste at der
var noget som het kjærlighet, eller stolthet, eller
selvagtelse — dyden, det var bare en god forret*
ning, som han kunde avslutte for os, og alt som
ikke han førte i sin shop, var uhygienisk og uøkono*
misk. — Du gode gud hvor jeg foragtet ham —.
Jeg husket paa det ogsaa. Og jeg tænkte, jeg
vilde ikke være saan som han lærte, feig og be*
regnende. Jeg tænkte at naar jeg holdt av dig og
du hadde det vondt, saan at jeg fik lyst til at
være snild mot dig og kjæle for dig, saa burde
jeg ikke bry mig om enten du var syk eller frisk.
— Jeg vilde jo aldrig la mig skræmme fra at være
— retskaffen.»
Torkild svarte ikke. Han følte det saa under*
lig koldt, det hun sa. Ikke engang det eneste
øieblik, da hun gav ham det kys, som gjorde
ham til hendes slave, hadde hun tænkt paa ham.
Det var for sin egen skyld hun hadde kysset
ham. Det var sig seiv hun var forelsket i, da og
nu og altid — sig seiv, eller det idealbillede hun
lavet av sig seiv og vilde ligne for enhver
pris — et billede hvitt og koldt som den unge
soldats av hendes egen slegt — tapper, trofast,
sanddru god.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
