Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hvor tidlige moreller lyste laksrødt i trærne og
grønne klaser av kart hang tæt paa solbær* og
ribsbuskene.
«Torkild, dit a sen I» sa Rose, mens hun
strakte sig i den ene av flugtstolerne paa verandaen,
hun saa utover haven, og hun saa paa bøkerne,
cigaretkassen og den tømte kaffekop paa bordet —
«hvordan har du fundet dette her —. Og vert*
inden din forkjæler dig naturligvis — jeg saa paa
hende, at hun er av den sorten!»
«Ja forkjæler mig. Det blir umulig for nogen
kone at gjøre mig tillags herefter — med de vaner,
fru Stranden opelsker i mig!»
«Torkild, jeg misun de r dig,» sa hun igjen
og løp ind i stuen. «Dette her — det er jo et
hjem, gutten min.»
Stuens bjelkevægger var muntert lysegrønne, og
mellem de stive blaahvite gardiner stod der røde
pelargonier, myrter og rosentrær. Der var spinkle
møbler med hestehaarstræk, og en komisk ørliten
buffet med lyserødt og blaat glastøi og billige»
pletsaker, men Torkild hadde faat sit eget piano
og kurvstolerne ut og sine egne fotografier hængt op ;
de hang fredelig paa den ene væg og fruens ame*
rikanske barnebarn paa den andre. Allevegne var
der skaaler med roser og glas med liljer paa smaa
hvite strikkede servietter.
Der var dækket et overdaadig frokostbord,
Rose var borte og nappet til sig av de friske red*
diker. Men døren til det lille blaamalte sove*
kammer stod oppe og derindefra lød en uavladelig
sutren og pipen og kvink —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
