Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
nogen flere av de gamle sangene til mamma — er
du snild —.»
Hun hadde faat hele favnen fuld med roser
og pioner og liljer fra haven, da hun gik til sta*
tionen om kvelden. Torkild bar en stor kurv med
jordbær og moreller.
«Jeg skal følge dig helt hjem. Jeg skal da
bære alt dette for dig, kan du skjønne. Neida,
der gaar et tog opover igjen litt over tolv, som
jeg kan reise tilbake med.»
De snakket ikke stort sammen, mens de sat
alene i den daarlig oplyste kupé og kjørte indover
til byen, og ikke mens de i den lyse sommernat
gik opover gjennem byen til hendes pensionat.
Oppe i den kvalme trappegang, mens hun laaste
sig ind, mindet han om sit ferieforslag:
«Ja tænk paa det da, Rose. Og tak for du
kom ut. Vil du besøke mig en anden gang og?»
«Ja tak. Det vil jeg svært gjerne, Torkild.»
«Godnat da.» Han gav hende et kort, fast
haandtryk.
Hun gik og stelte inde paa værelset sit, ordnet
blomsterne. Hun hadde ikke glas og skaaler nok
til allesammen, maatte sætte nogen i vandmuggen
til imorgen.
Mens hun stod foran det lille speil over ser*
vanten og greiet ut haaret sit, betragtet hun længe
og grundende sit eget ansigt.
Aldrig før hadde hun tænkt over det, at hun hadde
ham. Hun hadde tat hans forelskelse som nogetselv*
følgelig, der hadde hørt hende til bestandig, aldrig
forsøkt at vurdere, hvad den betød for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
