Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
jul og hendes fødselsdag; deres smaa gåver hadde
hun lagt under sit juletræ. Hun var glad hun
hadde faat avsted en liten pakke med broderiet
til dem. Og for at hun hadde fundet de vakre
gamle bronsestakerne til Torkild.
Aa ja Torkild, tænkte hun. Det var ham hun
skulde møte om tyve minutter; hun hadde lovet
at gaa med ham og kjøpe presenter til barna hos
Lieds, hvor han skulde være juleaften.
Hun var forbitret paa sig seiv, fordi hun ikke
var tilfreds med den forandring, som var fore*
gaat i Torkilds væsen overfor hende. Han var
den bedste kamerat, den ridderligste, trofasteste
ven — og han nævnte aldrig mere, at han var
forelsket i hende. Men dengang da han aldrig
kunde la være at snakke om det, hadde hun bildt
sig seiv ind, at hun var bedrøvet over det, be=
drøvet for hans skyld, skamfuld ved at ta mot
hans uavladelige godhet, naar den sprang ut av
en følelse, hun ikke kunde tilfredsstille. Ak, hun
følte sig meget mere ydmyget nu, naar hun visste
han bare var snild mot hende, fordi han saan rent
broderlig syntes synd i hende —.
— Aanei, det var forresten ikke det heller,
som gjorde hende utilfreds, naar hun var sammen
med Torkild nu, at hun ikke vilde ha hans
medlidenhet. Hun hadde vist i virkeligheten nydt
deres forhold saan som det var, set dramatisk paa
det — der var da skjæbne i dette: Hun saa sig
seiv vandrende ensom fremover, stirrende ut i
ødet foran sig, længtende, ventende paa den
ukjendte, som skulde gi hende al livets lykke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
