Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
«Isch ja. Ogsaa synes de ikke jeg er ydmyg
nok. Du er nu arrogant, sier tante, akkurat som
din mor var. Og det er meget dumt av dig,
pika mi. — At fattige mennesker, at en pike i
mine kaar tillater sig at mene noget, det synes
denslags folk er en utilladelig flothet kan du tro.
Ser du, jeg vet de kommer til at bli forarget over
lommetørklærne. Men jeg agter altsaa at tillate
mig at være arrogant overfor saanne mennesker —.
— Det er stygt at skulle holde jul med den?
slags tanker forresten,» sa hun sørgmodig. «Stygt.
Og trist. Aa Torkild —.
— Jeg var buden til at være hos Hansens, kon*
duktørens som jeg bor hos først. De bad mig jo
ogsaa fordi de syntes synd i mig. Men det var
paa en anden maate. De vilde ikke kunnet spise
grøt og ribbe og danse rundt juletræet med glad
hjerte, naar de visste at jeg sat alene inde paa væ*
reiset mit den kvelden. Men de vil nok kanske
likesaa gjerne være uten mig, og de tror naturlig*
vis det er meget gjillere for mig at skulle til min
onkel — i et fint hus i Incognitogaten. — Men
da fru Hansen bad mig ta tiltakke hos dem jule*
aften, da var jeg baade glad og taknemmelig, kan
du tro. Og jeg glædet mig til at gi barna rigtig
pene ting, saanne som jeg visste de ønsket sig.»
«Ja det er jo saa hyggelige folk du bor hos
nu?»
«Ja de er hyggelige. Det vil si, overfor den*
slags smaafolk er jeg jo altid svært genert. Men
jeg er godvenner med barna da ser du. Naar
fruen er ute, ser jeg efter dem for hende. Vi har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
