Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
var allerede blit dæmpet ned til en hyggelig, stils
færdig lyd av juletravelhet; lyset fra butiksruterne
stod ikke længer som bjeiker ut i den sure og raa
frosttaake, det skinnet paa muntert hvirvlende sne*
filler. Det var godt at kjende dem mot ansigtet,
se hvordan de hvitnet ens klær, godt at aande
den rene, friske luft.
«Hvordan ialverden skal vi finde ut av, hvad
der er dine og hvad der er mine pakker,» lo Rose,
for Torkild hadde tat dem allesammen og bar
dem.
«Vi faar pakke dem op og se efter. Ellers saa
faar skjæbnen avgjøre, hvad der skal falde paa
Lieds unger og hvad paa Hansens. Vi kan jo se
paa dem, naar vi spiser. Skal vi gaa ned til Inge*
bret; der er saa deilig fredelig —.»
De gik nedover Kongens gate, mot hele strøm*
men av tilsnedde mennesker med pakker i hæn*
derne. Alle folk gik opover. Butikkerne begyndte
at stænge. Det var saa hyggelig at gaa saan forbi
alle de travle folk og ned mot de stille kvartaler
utenfor centrum, hvor der var rullet ned for de
oplyste vinduer og bare faa lyd, som brøt gjen=
nem snefaldets tysthet.
«Neitak, jeg vil helst ha te og smørbrød. Jeg
længes ordentlig efter litt god varm te. Meget
te —.» Hun tok sin sorte plyschhat av og ristet
snefonnerne av den. Haaret var vaatt over hendes
pande og da kruset det en liten smule.
Den lave hyggelige kafé med de oljede paneler
og træloft var næsten tom — bare nogen gamle
skallede forretningsmænd sat og spiste torsk borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
