Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
til det, en gang at gi dig en gave, som jeg syntes
var vakker nok til dig.»
«Tak,» hvisket hun.
«Sæt det paa dig,» bad han litt efter.
«Aa jeg kan ikke, Torkild. Paa denne blusen
— det vilde være synd.» Hun saa nedover sin
utvaskede skjortebluse.
«Aa jo da. Bare prøv.»
«Jeg vil hellere ikke. Jeg vil hellere ta det
paa for første gang, naar jeg kommer op til dig
og holder juleaften.
Litt efter stod de sammen utenfor kafeen. Det
var holdt op at sne — høit oppe over den hvite
jord og trærne, der stod som luftige hvite kupler
mellem gaslygternes gule blus, var himmelen bund*
løs og svart.
Ingen av dem talte, mens de istedetfor at vende
sig opover mot byen langsomt skraadde over
Bankpladsens snedække og gik nedigjennem den
stille mørke gate mot festningen.
Rose tænkte ingenting. Hele hendes sind var
bare en eneste forventning; hun var ræd, men hun
var fuld av længsel. Det er Torkild, tænkte hun
— det er jo Torkild. Men hun var tilmode som
det var en fremmed og ukjendt mand, der gik ved
hendes side. I spændingen knuget hun sin haand
om æsken med halsbaandet; det var likesom hun
hadde git sig alt det ukjendte i vold, da hun tok
imot den.
De hørte neppe sine egne skridt i den dype,
løse sne. Her var mørkt nedover under ridehusets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
