Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
være den sidste da! Men jeg synes jo jeg
rna a skaffe fred for min kunst nu, først og
fremst —.»
Rose bladet i hefterne med sine barnedages
mest velopdragne ansigt. Naar Mary Lied snakket
om sin kunst, hadde hun altid saa forfærdelig
vondt for at beherske sine smilehuller.
«Men naar man nu engang har noget paa
hjertet som man føler sig forpligtet til at si. Jeg
har en stor roman, hele planen, alting er færdig,
skjønner du, jeg mangler bare at skrive den —.»
Der fandtes ikke mulighets raad for Rose til
at slippe fra, før hun hadde faat hele romanen
fortalt. Det var om en malerinde, som hadde
giftet sig med en ingeniør som ikke forstod hende.
Hun vilde leve bare for at skape, derfor vilde
hun ikke ha barn — men manden var brutal og
smaaborgerlig og saa bedrog han hende med falske
foregivender, saa hun mot sin vilje maatte føde et
barn; den misbrukte morsevne i hende hevnet
sig i et unaturlig had til barnet o.s.v. o.s.v.
Under fortællingens forløp skulde der da kastes
nyt lys over alle tidens vigtigste sociale og seksu*
elle spørsmaal.
Rose vovet sig til etpar ganger at nævne sin
mand og hans middagsmat.
«Aa tøv. Torkild han blir sandelig ikke græt*
ten paa dig, om han skal vente en times tid eller
mere! Jeg kjender dere nok jeg! Jamen synes
du ikke det er et vældig motiv? Og aldeles nyt?
Det uegte barn inden egteskapet. Jamen kan du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
