Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
frem høit oppe — det vilde være nat, før de kom
hjem.
Hun møtte ingeniør Lied i bakken. Han lot
til at bli glad for at faa sagt farvel til Lill endda
engang.
«Nu maa du være rigtig snild og lydig mot
fru Christiansen da — er fars jente snild pike?
Tuppa mi! Ja jeg haaber hun ikke gjør Dem
for mye bry, frue! Farvel da, glædelig jul
frue!»
Nede ved stationen kom Torkild imot dem.
Han hadde været hjemom.
«Da Agnes sa, du hadde gaat hjemmefra alle*
rede klokken tre, saa blev jeg litt urolig. Jeg
tænkte om du kanske var blit daarlig.» Han la
armen om hendes liv. «Hvordan er det med dig?
Godaften Lill! Joda, du er saa fin som fløtegrøt,
vesla!»
«Bare bra vel, kan du skjønne. Tak for
blomsterne Torkild!» Hun tok ham under armen
og ståk sin haan ind i hans, klemte den litetgrand.
«Du er saa snild og søt mot mig —.»
«Likte du dem?» spurte han glad.
Arm i arm gik de hjemover, mens Lill fløi
foran dem og tilbake og hoppet ved Torkilds
haand og rendte fra dem igjen for at skli nede i
veigrøften.
— Inde i spisestuen var der dækket til barnet
oppe paa hjørnet mellem Torkilds og Roses plad*
ser. Torkild gav den lille gjest servietten paa og
anbragte hende med en sofapute under sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
