Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
«Naturligvis. Det er vanskelig at garantere at
ikke en slik gammel historie kan spille sin mand
et puds — seiv efter saa mange aars forløp som
her er tale om. Men saavidt det er mulig for en
læge at si noget bestemt om det, saa er De sluppet
heldig, m e g e t heldig, fra Deres bedrift mand min.
Det er ialfald sikkert, at guttens død ikke har
noget med den ting at gjøre.
— Hvad De har at bebreide Dem — og det
vil jeg ikke spare Dem for at høre sagt like ut,
det er at De tok et aldeles ufornuftig hensyn til
Deres kones — æ — blufærdighet eller hvad jeg
skal kalde det — et meget malplaceret indfald, jeg
begriper bare ikke hun orket at holde fast ved det
saa længe — hun maa være pokkers haardfør, ja
hun er jo et kjækt, kraftig fruentimmer —.
Og derfor saa paastaar jeg virkelig, at det er
bare stædighet av hende at hun gaar der og vil
være saa fortvilet. Herregud, det er naturligvis
såart saan i begyndelsen, naar barnetøiet skal
gjemmes bort og vuggen sættes paa loftet ogsaa*
videre. Men det er da av de sorger, som glemmes
med tiden, De kan nu uten samvittighetsnag sørge
for at den sorg blir slukt —.
Og De skal ikke la kona Deres faa lov og
gaa der og dulle med savnet og sorgen og alt det.
— De skal ikke gi efter for alle hendes indfald,
som jeg har set De gjør. Det sier jeg Dem like
ut, baade som læge og som gammel gift mand —
man skal ikke gaa ind paa alle kvindfolks md*
fald, sandelig om man gjør dem nogen tjeneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
