Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
en inderlig arrig tone: «Uf kan du ikke la være
med den dumme kyssingen og se at bli færdig
engang da!»
Deres eine møttes i speilet. Og saa snudae
hun sig og slog armene om hans hals med en
liten latter, der var øm og angergiven og forpint paa
engang:
«Skoene mine da mand!»
«Skoene —?» Ja de ny skoene vel, som hun
hadde kjøpt hos Wertheim om formiddagen. Mens
han stod og tøvet og kysset og aldrig blev færdig
med at knappe op og igjen — saa var det som hun
stod med føtterne i gloende jernsko — hun hadde
saa vondt at hun gjerne kunne hyle! Og hun
kastet sig i den nærmeste lænestol. Torkild kon*
staterte at hendes føtter var rent ut sagt en god
del større paa alle leder end skoene.
Hun hadde ingen andre som kunde brukes.
Saa var det Torkild fandt paa de skulde bestille
souper med champagne og blomster op paa væ*
reiset. Imorgen skulde hun faa nye sko; saa
kunde de gaa ut da —.
De var en tur ute i byen; hun i lang kaape
og med et par fornuftige støvler, mens der blev
dækket paa deres værelse. De gik tæt indtil hin*
anden gjennem gaterne, som var et eneste kokende
virvar av lys og larm — høit oppe mot den svakt
lysende vaarhimmel skrev den usynlige kraft i rød
og hvit og grøn ild navne paa kakao og cigaretter
og cykler og vinmerker, og slettet ut igjen —.
Da de kom tilbake til sit værelse laa alt i mørke
derinde, undtagen det skinnende hvite bord med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
