Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
som var kommet indom om eftermiddagen til kaffe.
Nu var de ved desserten efter aftens; de sat om*
kring dagligstubordet med syltetøi og kaker og
vin, og luften var tæt av tobaksrøk.
Rose hentet asjet og glas til ham og han satte
sig ned mellem hende og fru Lied, som straks
vendte sig til ham i en forklarende tone:
«Vi sitter netop og diskuterer kjærligheten vi.
Kan ikke De si os, hvad De mener om den ting,
Christiansen ?»
Torkild lette i sin hjerne efter en brukbar
kvikhet, men fandt ikke nogen, saa han maatte
nøies med at si:
«Ja det er sandelig ikke saa liketil at svare paa
saan i en fart —»
«Nei det vet gud at De skal ha ret i. For det
er nemlig det jeg ogsaa mener, problemet kan
ikke løses altsaa. For egteskapet er jo en aldeles
umulig institution da, men det er jo et nødvendig
onde indtil videre — for barnas skyld altsaa, md*
til vi faar et samfund som er forsvarlig organiseret,
saan at det tar sig av dem paa en betryggende
maate —»
«Hvordan skulde samfundet være organiseret
for at du skulde føle dig betrygget ved at over*
late det dine barn,» spurte Rose.
«Ja det vil si at selvfølgelig skulde enhver
mor ha ret, altid og under alle omstændigheter, til
at ha sine barn hos sig, hvis hun føler det som sit
kald at opfostre dem. Og hvis hun vælger at ofre
sig for det arbeide, som da sandelig er det sam#
fundsvigtigste i verden, saa er det vel bare retfær*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
