Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
engang sorgen over alt det de begge var blit be*
dragne for, kunde nærme dem til hinanden. —Og
saa hernede, hvor alting mindet om hendes og Tor*
kilds ungdom, om deres venskap helt fra barne*
dagene av, følte hun hans taushet og indesluttede
væsen mot sig dobbelt krænkende, og med en
bitterhet som aldrig tidligere tænkte hun paa, hvad
deres egteskap hadde ødelagt for dem begge, og
hendes væsen overfor ham blev mere koldt og
fremmed end hun seiv visste av eller hadde villet —.
Den rjerde dag om aftenen kjørte en vogn ind
paa tunet. Da de kom ut paa gangen, Rose fra
kjøkkenet, Torkild fra stuen og Aksel fra sit væ#
reise ovenpaa, stod Doris derute. Hun løp like
bort til Torkild, kastet sig ind til ham og brøt ut
i stormende hulkegraat.
Han fik hende ind i stuen, men da han vilde
gaa ut og betale skyssen, protesterte hun — den
skulde vente; hun vilde reise tilbake til byen med
det samme og faa se sin far. Først efterat Torkild
hadde talt i telefonen med lægen, kunde han faa
gjort hende begripelig, at et hospitalsbesøk paa
denne tid av kvelden var umulig og hun lot sig
endelig bevæge til at drikke den te og spise litt
aftensmat, som Rose hadde gjort istand til hende.
Aksel trak sig tilbake til stuen; de to andre
sat inde hos Doris, mens hun spiste. Hun var
reist fra Jylland aftenen før — hadde været paa et
litet besøk hos nogen venner der — ingenting sovet
den natten og reist videre fra Kjøbenhavn om
morgenen — tredje klasse hele veien. Hun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
