Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
andre maaten. Ikke far, ikke dig, ikke mig. — For
der er ikke en av os, som har lagt to pinder i
kors for at hjælpe hende nogensinde. Vi har latt
hende seile sin egen sjø allesammen — gud bedre
det!
— Og du understaar dig ikke til at si hende
et fornærmelig ord, hvad du saa mener om hende,»
sa han fra døren, idet han gik.
«Er du gal — du kan da vite, det falder mig
ikke mdl»
«Saa. Naa det kunde jo ikke jeg vite,» slængte
Torkild til ham, idet han gik. «Godnat.»
Den næste morgen gik Doris og Torkild sam*
men ind til sykehuset. Faren sov, og mens de
sat hos ham, sovnet han ind i døden.
Torkild vilde tat en vogn hjem, men Doris for*
langte at faa gaa. Og saa trasket de arm i arm
den gamle vei utover i høstregnet og sølen. Hun
graat uavladelig.
«Han har savnet mig. Du kan være viss paa
far har savnet mig. Han visste godt, jeg var den
eneste av os, som holdt av ham. Aa som jeg
angrer — som jeg angrer at jeg ikke reiste hjem
før — like til om eftermiddagen iforgaars
visste jeg ikke om jeg vilde reise. — Jeg turde
ikke —
— Aa hvor jeg angrer. Far — han hadde nok
forstaat. Han hadde nok ingenting sagt. Han
hadde nok forstaat det han — jeg har vel ret til
at leve mit eget liv slik jeg vil —»
De maatte stanse og gaa ut i veikanten. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
