Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
jeg var glad i hende — og jeg var det og jeg er
det. Det hadde jo været meget bedre, for det
hadde været det eneste rigtige. Nu rna a hun jo
bedømme mine følelser paa en anden maate —.
— Og saa visste jeg hele tiden, at i mit hjerte
vilde jeg altid følt mig bunden til Agda — hvad
som hadde hændt og hvad jeg hadde gjort —
aldrig vilde jeg kunnet føle det anderledes end at
det var Agda, som hadde mit ord —.»
Han vendte sig pludselig mot Torkild.
«Du vet hvad som passerte mellem Rose og mig
ihøst?»
«Nei.»
«Hun slog mig i ansigtet hun ogsaa,» sa Aksel
fast og rolig. «Det er derfor jeg reiser nu. Der*
med syntes jeg likesom jeg var jaget ut —.»
Torkild saa paa sin bror et øieblik.
«Ja det var hvad hun skulde gjøre», sa han
som før.
«— Jeg trodde du visste det. Jeg syntes jeg
maa 11 e — prøve og forklare mig for dig, saavidt
jeg kunde.
Du vet jo at jeg elsket hende?»
Torkild bøiet hodet bekræftende.
«Det er det som har været det forfærdelige. Jeg
holder av Agda — har gjort det hele tiden. Og
allikevel kjendte jeg sommetider en forbitrelse mot
hende, som er saa grænseløst uretfærdig, for hun
kan jo ikke for det- Hun har været snild og søt
mot mig altid paa sin maate — hun er en smule
overfladisk, og det har hun jo maattet være, ellers
vilde livet blit altfor haardt for hende. Men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
