Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
«Pas, pas fingrene barn, høna kunde hakke
dere —.»
«Du — denne er ikke ræd os, det er den
snildeste —.» Der var virkelig en liten brun kylling,
som ikke gjorde noget forsøk paa at undfly, den
bare dukket hodet med et sagte pip og trak sig
litt unna barnets finger.
Torkild saa at fra dens buk hang en liten krøl
av gulrød tarm ned paa bakken. Stakkaren hadde
vist revet sig paa en fremspringende stump staal»
traad i nettet. Og nu var der en av dens søskende,
som hadde glemt den første forskrækkelsen og
kom hen og hakket i de nedfaldne indvolde.
Torkild ståk haanden ned, tok det stakkars
lille kræk og dreiet halsen om paa det.
«Aa*aa, la mig faa klappe den da Aa=aa!»
Ningeborg satte i et hvinende skrik, «hvad har du
gjort den — aa=aa, du har været styg med kyllin?
gen —» hun hoppet opover ham og forsøkte at
faa tak i hans hænder. Lille Kaja skjønte det ikke,
men hun hørte søsteren skrek og saa satte hun
sig paa halen i græsset og brølte alt hun orket.
Torkild visste ikke sine arme raad, hvordan
han skulde faa stagget ungerne. I det samme
kom en stor tyk dame frem i stuedøren og satte
i vaggende løp op mot gruppen ved kyllingburet.
«Hvad er det som staar paa, smaa barna mine
— neimen du storeste gud er det dig Torkild!
Hvad er det ungerne mine skriker slik for —»
han kjende igjen Betzy Helsing, Betzy Løkke het
hun jo nu, som sat paa huk foran de to nylende
barn og samlet dem ind til sin frodige morsbarm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
