Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Lihme blev rød:
«Vi har havt flere. Men Doris kunde ikke komme
ud av det med dem. — Pigen De saa, hun er rig*
tig rar og flink, hun er hjemme fra min fars sogn
og har været hos os i prestegaarden tidligere. —
Og nu i ferien er det jo ingen sag for mig at
klare det med hendes hjælp —.»
Torkild rakte Lihme sin haand:
«Saa kommer jeg igjen klokken fire. Er der
ingenting jeg kan hjælpe Dem med?»
«Nei mange tak.» Lihme smilte blidt. Han
fulgte den anden ut i entreen. Og der stanset
Torkild og spurte igjen:
«Har hun nogengang sagt noget om, hvorfor
hun ikke vilde, jeg skulde faa vite om at hun
var syk?»
«Aa — hun var vel bange —.»
«Hm. Ja jeg kan jo ikke paaberope mig at
jeg nogensinde har været nogen — god bror for
hende. Men allikevel. Jeg hadde ikke trodd, hun
vilde ventet sig noget saant av mig, at hun skulde
være ræd mig —.»
«Hun har jo været som et stakkels lille for*
jaget dyr —.» Lihmes stemme dirret litt. «Som
et jaget dyr den sidste tid. Maaske var hun hel*
ler sletikke bange — bare træt. Da jeg hentede
hende i Hamborg ivaares —.» Han brøt av. «Hun
har skrevet et brev til Dem og givet mig, men
det skulde ikke sendes — foreløbig.»
Torkild vendte sig for at gaa. Men saa spurte
han endnu:
«Er det sandt at hun var i Paris ivinter?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
