Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rædsel for kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egenskaber, og de udmaler med kraftig humor mislighederne
ved et uheldigt ægteskab (ægteskabet er for resten efter de-
res opfattelse altid uheldigt), skønt kirken selv havde sør-
get for at nedværdige ægteskabet, dels ved at gøre det uop-
løseligt, dels derved, at dens nedrakning af elskovsdriften
maatte virke sit til at gøre det til en ren forretningssag.
Den værste af alle kvindesværtere er vistnok Cluniacen-
seren Bernhard fra Morlas, af hvis lange, højst kunstfær-
dige digt „De contemptu mundi“ et stykke er oversat som
prøve s. 163 f. Det er tilegnet abbed Peter af Cluny, rime-
ligvis Abailards samtidige i den første halvdel af det 12.
aarh. I dette arbejde fylder Bernhard over fem store sider2
1
)
med de voldsomste og raaeste angreb paa kvindekønnet,
som beskyldes for kønslig umættelighed, fuldstændig lige-
gyldighed for alle midler, naar det gælder om at tilfreds-
stille drifterne, troløshed og alle tænkelige forbrydelser.
Kvinden er „Satans trone“ og oprindelsen til alt ondt.
„Ingen kvinde er god; men skulde det dog hænde, at no-
gen er god, da er en daarlig ting god, thi næsten ingen
kvinde er god“.
Et særlig læseværdigt angreb paa kvinderne findes hos
Richard Løvehjærtes samtidige, Englænderen Alexander
Neckam. I sit skrift „De vita monachorum" (munkenes liv)
samler han saa temmelig alt, hvad de fromme klostermænd
mente at kunne lægge det andet køn til last22): „Kvinden,
Satans fakkel, kommer smykket med straalende ædelstene,
guld og skønne klæder for at styrte os i fordærvelse."
Hun maler sig om øjnene for at gøre dem mere daarende,
hun gennemborer sine øren for at hænge guld og kostbare
stene i dem. Hun faster for at gøre sig bleg; thi frisk
rødme er efter hendes mening tegn paa en bondekvinde,
hvorimod bleghed er elskovens rette farve. Hun farver sit
haar og omdanner ved kunst alle sine lemmer. Ved alle
mulige koketteriets snedigheder angriber hun de arme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
