Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
discipuli" eller „pueri Goliæ") skulde altsaa betyde „Go-
Has’ tilhængere". Hubatsch er tilbøjelig til at at aflede ordet
af det provencalske „gualiador" (o: bedrager), hvorefter det
skulde være et spottenavn, som folket anvendte om de
farende skolarer, og som disse derpaa antog som klasse-
navn. Navneligheden skulde saa have bevirket, at de valgte
„Golias" til deres tænkte overhoved, „en ganske passende
skikkelse for disse sangere; thi den knusende kraft, den
hensynsløse gaaen paa, der ligger i det kæmpemæssige,
stemmer ganske med Goliassangenes karakter." Hermed
passer det godt, at ordet „Goliarder" meget ofte, om end
langtfra udelukkende synes at betegne de satiriske digtere,
der med djærv humor og hensynsløs hvashed revser gejst-
lighedens sæder. Mange vagantviser tillægges i overskriften
ligefrem Golias eller „biskop Golias". Det sidste forklarer
Giesebrecht af den i middelalderen almindelige skik ved
lystighed og lege at vælge et overhoved for festen, hvem
man for spøg smykkede med en biskops eller abbeds
værdighedstegn47). Det er vel af samme grund, at en va-
gant ofte benævnes „primas“ (egentlig ærkebiskop, frem-
ragende prælat) og undertiden „prior" eller „underprior".
Stolte af deres latinske dannelse var disse vandrende
skolarer, og de foragtede dybt alle lægmænd og alle andre
farende folk, ofte benævnede „spillemænd", der i middel-
alderen i saa stor mængde færdedes paa vejene og mødte
ved turneringerne og andre store fester, paa borgene og
hos prælaterne for at gøre taskenspiller- og akrobatkun-
ster og more et lidet forvænt publikum med anden grov
og djærv spas og i bedste tilfælde med foredrag af sange
paa folkesproget. Disse mennesker havde vaganternes
højeste unaade; man mærker her et meget kraftigt brødnid.
De farende skolarer kunde endda forstaa, at ridderne, der
manglede den finere klassiske dannelse, gav disse gøglere
ørenlyd; men at prælaterne gjorde det, var en himmel-
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
