Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
dyrere. Det var vel grunden til, at vor farende skolar saa
sig om efter andre udveje og var saa heldig at finde gæst-
frihed og ædel druesaft i et nærliggende kloster. Herom
meddeler han et og andet i det s. 204 ff. oversatte digt (V),
der har faaet den i middelalderen yndede drøm eller vision
til ramme. Med helbredet synes det at have staaet ret slet;
det liv, vor digter førte, stemmede absolut ikke med sund-
hedens krav.
I marts 1162 faldt det mægtige Milano, der saa længe
havde trodset Frederik Barbarossa, endelig til føje. Den
stolte stad blev jævnet med jorden, og kejseren stod for
øjeblikket som den uimodstaaelige sejrherre, for hvem alle
bøjede sig. Det synes, at 5. digt falder efter denne begiven-
hed. Nu var der en god lejlighed for Archipoeta til at be-
synge kejser Frederiks bedrifter. Dog har han næppe for-
hastet sig, thi i det korte digt (VII), i hvilket han lovpriser
ærkekansleren, hvem han tillægger den væsentligste ære
for Milanos fald for til sidst i anledning af Allehelgensdag
(1. november, rimi. 1162) at bede om en kappe og tunika,
maa dog vel anses for ældre end lovdigtet til kejseren.
Endelig indsaa han vel, at han ved dog engang at gøre al-
vor af denne opgave, som han for længst havde faaet, gik
den sikreste vej til kanslerens gunst, som han rimeligvis
nu i højeste grad havde nødig. Derfor tog han sig sammen
og forfattede et pragtfuldt lovdigt paa 33 fireliniede strofer
med flotte klingende rim, der ofte forbinder hele 8 linier,
„Til kejser Frederik“ (IX), der besynges som verdens herre,
hvem alle skylder lydighed. Denne nægtedes ham imidler-
tid af de frække Lombarder og navnlig det overmodige
Milano med de stolte, knejsende mure. Men stadens trods
blev brudt, og nu voxer tjørnekrat paa dens grund; fred og
sikkerhed raader paa alle veje i Italien, takket være kejserens
magt; den græske kejser og Siciliens konge frygter ham.
Det forholdsvis lange digt, hvis indhold kun er antydet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
