Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovenfor citerede digt forekommer saaledes i en kun lidet
ændret skikkelse i et andet haandskrift med en tilføjet
slutningsstrofe, i hvilken én prælat fremhæves med berøm-
melse i modsætning til sine vanslægtede kaldsfæller; han
lukker ikke sin pung, men den staar aaben for alle67). Et
andet karakteristisk exempel frembyder et langt straffedigt
„mod embedsjægerne og de havesyge"68), der delvis gen-
findes et andet sted69) med tre tilføjede slutningsstrofer, i
hvilke en vis Fulmarus alene undtages fra de i det fore-
gaaende saa kraftigt gennemheglede: Fulmarus er rund-
haandet og højbaaren; han har for skik at tage gæstfrit
mod den vandrende skolar.
Ingen mand i gavmildhed sig med dig kan maale.
At jeg drager hjem til fods, vil du vist ej taale;
Kan du for to ben skaffe mig fire, dit rygte vil straale70).
Man maa næmlig ikke tro, at den vandrende skolar al-
tid optraadte med originale digte. Vagantpoesien var herre-
løst gods; et digt, der gør lykke, optages uden betænkning
af andre farende skolarer og afleveres af dem med større
eller mindre ændringer, forkortelser eller tilføjelser, alt som
det passer dem bedst. Saaledes er f. ex. Archipoeta’s
„Skriftemaal" blevet benyttet af en engelsk vagant, der i
24. strofe har ændret „Kølnerstolens kaarne bisp" (Electe
Colonig) til „Høje bisp af Coventry" (Presul Coventren-
sium). I Carmina Burana (s. 74 ff.) findes et digt, der be-
gynder med fire strofer af Archipoeta’s 4. digt57); efter
disse uden tvivl stjaalne vers fortsætter forfatteren71) selv-
stændigt med et kraftigt angreb paa de rige, der af fedtet-
hed lader deres klæder vende, omsy og pynte op i stedet
for at forære dem til vaganterne. I det hele tigger disse
folk overmaade hyppigt om klæder. De plejede næmlig at
drikke eller spille deres egne bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
