Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„primas" i Salzburg ved ærkebispens hof. Intetsteds fandt
digteren og spillemanden større gunst og ære end i Øster-
rig, Karnthen og Steiermark, hvor ikke blot den højsin-
dede fyrsteslægt Babenbergerne, men ogsaa adelen og gejst-
ligheden viste levende interesse for poesien. Vaganterne
synes ogsaa at have nydt en ikke ringe gæstfrihed i disse
egne. Herom vidner et humoristisk fritagelsesprivilegium
fra de farende skolarers side for Salzburgerkirkens godser
i Østerrig fra aaret 1209, altsaa vel omtrent samtidigt med
den ovenfor omtalte primas’ optræden. Dette skælmedoku-
ment, der i aand og tone minder meget om „Dranker-" og
„Spillemessen" og skildrer vaganternes dybe sociale fald
og kummerlige kaar med lignende galgenhumor og selv-
ironi, efteraber de ærkebiskoppelige dokumenters stive
kurialstil med kostelig pathos. Ligesom disse begynder i den
hellige og udelelige Treenigheds navn, saaledes begynder
hint i den hellige og uhelbredelige enfoldigheds navn. Lige-
som ærkebispen vil have sin værdighed af Guds naade,
saaledes tilskriver „Surianus, biskop og archiprimas for de
farende skolarer i Østerrig, Steiermark, Baiern og Mahren,
ene og alene sine narrebrødres taabelighed sin værdighed
(Surianus diutina fatuorum favente demencia per Austriam,
Stiriam, Bavariam et Moraviam presul et archiprimas)84),
og han tildeler alle tilhængere, fæller og kommende med-
lemmer af sekten den ejendommelige velsignelse, at de altid
skal lide hunger og tørst, kulde og nøgenhed. Han for-
mælder dem, at han ifølge den ham iboende dovenskab og
daarskab endnu ikke angrer sit forsæt stedse at mætte sig
ved andres bord, men derimod holder fast derved og fører
et omflakkende liv som svalerne i luften, idet han hvirvles
om som et blad, der gribes af vinden. Han beretter frem-
deles, hvorledes han ifølge sin uordentlige ordens haarde
regel ofte maa døje spot og puf, værre end hvad Sarmen-
tus og Galba maatte lide ved Cæsars slemme bord (sigter
Vagantviserne 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
