- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
59

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der sikkert ofte blev ligefrem forbryderiske samtidigt med,
at deres privilegier skærmede dem mod den verdslige magt.
Desuden vilde de stadig gælde for klerikere og benyttede
deres gejstlige karakter til at prædike paa landevejene og
tildele aflad for i det mindste paa denne maade at slaa
mønt, naar andet glippede. Allerede i aaret 1231 vender de
nordfranske koncilier i Tours, Rouen og Sens sig imod
dem, dog foreløbig ret lemfældigt; det var navnlig deres
fusken i præsternes haandværk, man vilde til livs. I den
anden halvdel af det 13. aarh. griber man til kraftigere
midler; der foreligger flere konciliebeslutninger fra nord-
franske byer, der gaar ud paa at berøve de farende sko-
larer deres gejstlige privilegier og give dem under den
verdslige magt.
De tidligste bestemmelser, der udtrykkelig rettes mod\
vaganterne i Tyskland, er udstedte i Trier 1227, hvor en
provinssynode forbyder præsterne at lade sange foredrage
af landstrygere, farende skolarer eller Goliarder ved kir-
kelige højtideligheder, fordi den hellige handling herved
forstyrres, og tilhørerne udsættes for forargelse. Ved syno-
derne i Mainz 1259 og 1261 forbydes det rent ud at op-
tage og understøtte vaganterne86).
Selv i Salzburgerærkestiftet maatte man til sidst slaa
haanden af dem; men da skete det ogsaa med al ønskelig
kraft og tydelighed. Konciliet i Salzburg 1274 udtaler:
„Under navn af farende skolarer drager visse personer
gennem Salzburgerprovinsen og falder kirkerne og klostrene
i den grad til byrde, at de gejstlige for at værne sig mod
deres frække paatrængenhed nødsages til at gøre indgreb
i de for de fattige bestemte almissepenge; desuden fortæller
de alt muligt ondt om dem, der nægter dem saadanne
understøttelser til fortsættelse af deres daarlige livsvandel,
og æreskænder endogsaa dem, der giver dem det forlangte,
ligesom ganske særlig den gejstlige stand kommer i stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free