- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
61

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaganterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Allerede tidligere havde man ved det store nationalkoncil
i Wiirzburg aar 1287 taget almindelige bestemmelser for hele
Tyskland og navnlig forbudt de farende skolarer at paabe-
raabe sig deres gejstlige privilegium overfor den verdslige
dommer. Endnu saa sent som aar 1300 forbyder en pro-
vinssynode i Koln udtrykkelig vaganterne at prædike og
tildele aflad; altsaa har de i Tyskland optraadt ganske paa
samme maade som i Frankrig. Engelske konciliebeslut-
ninger mod vaganterne kendes ikke. Et minde om dem
lever endnu hos Chaucer, hvor mølleren i Canterbury-
fortællingerne, der disker op med en meget uhøvisk hi-
storie, kaldes en „goliardeis".
Interessante er disse konciliebeslutninger ved den skil-
dring, de giver af vagantvæsenet i dets udartning og forfald.
Som vi ser, stemmer billedet ikke daarligt med det indtryk,
vi faar af de farende skolarers egne digte og prosastykker.
Skønt sagen er set fra to sider, supplerer venners og
fjenders skildringer hinanden godt, det bedste bevis paa
deres sandfærdighed.
Det lykkedes dog ikke kirkens mænd at ramme en for-
svarlig pæl gennem alt vagantvæsen. Endnu længe vedblev
farende skolarer at strejfe gennem landene; men da gejst-
ligheden havde forstødt dem, maatte de henvende sig til
folket. Allerede tidligere havde deres sociale stilling og hele
færd ikke været meget forskellig fra de almindelige jonglø-
rers eller spillemænds; nu smælter de ganske sammen med
dem, saa at joculator og Goliard bliver synonyme begreber.
Allerede tidligere havde de ofte for den komiske virknings
skyld indskudt vers paa nationalsprogene i deres digte (et
fortræffeligt exempel findes hos Barbazan: Fabliaux et
contes, T. IV, p. 485 ff.: Des farnes, des dez et de la ta-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free