Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De klassiske studiers forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i !
/■
dl
f
.. ’ ■
v i ; tf H , ,
’■aw-r
\ N :;
,i .i.i i
’
.1
: >;
r , i
|!i;
!’ i";
\’\V ;
It II,
I1I
u ■
. ■il
•
I|
i1’, t f N
V
.L
.. .slA l ’V.ii.i ••.
strækkeligt Latin til at lade munden løbe havde de jo alle-
rede lært i skolerne fra deres tidlige barndom; for sprogets
elegance blev de og deres lærere mere og mere ligegyldige.
Allerede c. 1160 udtaler Johannes af Salisbury sin harme
over de taabelige lærere, som indfører umodne drenge, der
lige knap har lært grammatikens begyndelsesgrunde, i de
subtileste og vanskeligste filosofiske og logiske undersøgelser.
Meget skarpt lyder hans ord om denne „mundrappe dren-
geflok“:
Hvis du forfatterne skatter, hvis fortids skrifter du læser
For at bevise af dem, hvad du har først stillet op,
Strax der skraales af alle: „Din æsel! enfoldige gamle!
Sig, hvad rager os dog oldtidens handling og ord?
Kloge vi er ved os selv, vor ungdom selv har sig oplyst;
Skulde de gamle mon os lære, hvad vi har behov?
Dem at studere og læse er noget, vi slet ikke gider92).
Som man ser, er det ikke blot i vore dage, at man har
sat oldtidens forfattere paa døren. I Policraticus ofrer Jo-
hannes et helt kapitel (liber VII, 12) paa disse indbildske og
i virkeligheden uvidende dialektikere. Der er ingen ende paa
deres ordskvalder: „De ophober en mangfoldighed af ord,
saa at man ofte mindre forstaar dem paa grund af ordenes
overvældende vægt og mængde end paa grund af proble-
mernes vanskelighed. Naar næmlig en saadan dialektiker
har maget det saaledes, at man ikke forstaar ham, tror han
at have gjort sig værdig til at hedde filosof frem for andre.
Og ofte hænder det, at den, der véd mindst, stiller en
mængde problemer op, som ikke engang Pythagoras vilde
formaa at klare." Hvis man henviser ham til forfatternes
skrifter og vil fortolke dem, faar man til svar, at man er
en dosmer og en æsel; thi bogstaven er unyttig, og det
fører til intet at undersøge, hvad der skjuler sig derunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
