- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
67

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De klassiske studiers forfald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ske digtere Statius, Vergil og Lucanus; derimod er lovstudiet
en guldgrube og sætter sin dyrker højt til hest. At studere
dialektiken er spildt møje, hvis man ikke har formue. „Lad
den rige lære at være stærk ved logiske kneb; lad ham
lære at bevise, at den første den bedste person er en ged!
Naar den lovkyndige kommer, springer de fornemmes døre
op for ham paa vid gab; men kommer selve Homerus
med alle Muserne, kan han faa lov at sidde udenfor den
lukkede dør. Logikeren kan lignes med en edderkop, der
frembringer sit fine spind af sit eget legeme og saa i det
højeste faar en ussel flue til løn."
Man træffer da ogsaa forhutlede logikere, der som de
andre vaganter drager gennem landet, søger at slaa mønt
af deres disputerefærdighed (sml. Johannes af S.’s skildring)
og bedende banker paa klostrenes døre, hvor man da ofte
bespiser dem med linser og brød af den tarveligste beskaf-
fenhed97). Med ikke saa lidt skadefryd skildrer et vagant-
digt98) en pjaltet, men vigtig og anmassende logiker, der
kommer ledsaget af en tjener, som med møje slæber hans
bøger paa ryggen; han indlader sig i ordstrid med en vel-
staaende, men lidet oplyst præst, og begge søger at over-
byde hinanden i grovheder; præsten lader logikeren høre
ilde for hans trods al hans viden iøjnefaldende armod og
usselhed, og logikeren bebrejder til gengæld præsten hans
lidet gejstlige vandel og navnlig hans synder mod det sjette
bud. Til sidst lokkes logikeren ind i kirken og faar læster-
lige prygl af de unge bønderkarle.
Meget vittigt skildres de klassiske studiers haabløse kamp
mod den nye retning i Henry d’AndelVs digt „Slaget
mellem de syv (frie) kunster" fra den anden halvdel af
det 13. aarh. Kampen staar mellem skolerne i Paris og
Orleans; grammatik og poesi kæmper for Orleans, de andre
kunster for Paris, og ogsaa de gamle forfattere viser sig
paa valpladsen. Først udvexles der spottetaler fra begge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free