- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
77

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

præsterne og munkene. I mange henseender minder de
djærve udfald, det bidende vid og de satiriske ordforkla-
ringer om „Imod lasten skal min røst" (Utar contra vitia),
som man meget godt kan anse for et tidligere og friskere
arbejde af Valther fra hans yngre aar. At gennemgaa digtet
i enkelthederne vilde nemt virke trættende; vi faar i det
følgende lejlighed nok til at beskæftige os med de beskyld-
ninger, man rettede mod gejstligheden (navnlig havesyge,
hykleri og usædelighed), og det kraftigt realistiske invektiv
mod munkene kommer vi senere tilbage til.
Vi saa, at Valther i det s. 183 f. oversatte digt forudsagde
Antichrists snare komme. Et lignende indhold har det sy-
vende af de ti. Her er Thomas Beckets mord og det af
kejser Frederik Barbarossa hidførte paveskisma tydelige
forvarsler. „Hvorfor spørger du efter Simon og hvorfor
efter Nero? Den konge, der lod biskoppen dræbe, er en
værre Nero end Nero selv." Hertil kommer gejstlighedens
dybe fordærvelse, der breder sig fra hovedet til alle lem-
mer; alle klostre, alle munke og nonner tilhører mørkets
fyrste no).
De andre digte er lidet interessante; dels jamrer de over
verdens tiltagende siethed, pengenes almagt og studiernes
usle kaar, dels breder de sig i almindelige, triste betragt-
ninger over gejstlighedens lastefuldhed. Af den art træt-
tende, kedsommeligt moraliserende, gnavne og trøstesløse
jeremiader forfattedes der en urimelig mængde. De gaar
evindelig i samme lire og er blottede for al individualitet.
Da man havde saa overmaade travlt med kuriens og
gejstlighedens havesyge, var det naturligt, at man forfattede
digte, der udelukkende handlede om pengenes rædselsfulde
magt. Det mest udbredte af disse poesier er Carm. Bur.
nr. 73 a (s. 43) „Om mønten" (Versus de nummo), 38 leo-
ninske hexametre, der næsten alle indeholder ordet „num-
mus" (mønten), og af hvilke de fleste begynder dermed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free