- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
84

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/
VAGANTVISERNE
møje er spildt: Ganymedes er en bolerdreng, der ringe-
agter kvinder og hader dem som farlige konkurrenter. Det
kommer til en ordstrid mellem dem, der ender med, at de
stiger til hest og rider til Naturens og Fornuftens domstol
i Juppiters palads. Alle guder og gudinder strømmer sam-
men for at se det smukke par, der nu taler deres sag i
vexelstrofer. Helena priser den naturlige elskov, medens
Ganymedes med kynisk frækhed og udsøgt raahed anbe-
faler utugt mod naturen, der staar højt i gunst hos sæder-
nes dommere, de store prælater122), og i sit angreb paa
kvindekønnet endog overbyder den asketiske litteraturs
sædvanlige uhumskheder. Den arme Helena, der just ikke
lider af snærpethed, beklager sig over, at hun er nødt til
at tilsidesætte blufærdighedens hensyn for at imødegaa
ham; men pludselig giver han tabt, da hun bl. a. betegner
hans last som kætteri, og Fornuften kender for ret, at
sagen er klar, og at ynglingen er overvunden. Guderne og
navnlig gudinderne jubler og rækker Helena sejrskransen,
og Ganymedes faar hende efter eget ønske til hustru.
„Denne vision," slutter digteren, „blev mig til del ved Guds
villie; lad Sodomiterne rødme og Gomorræerne græde!
Maatte enhver, som er skyldig i denne brøde, omvende sig,
og maatte Gud glemme mig, hvis jeg udøver den!"
Det skyldes maaske ærgrelse over skuffede forhaab-
ninger og bagtalelseslyst, naar en vred vagant beskylder
prælaterne for kun at være gavmilde mod glædespiger og
bolerdrenge (C. B. s. 77 f.); men naar en angrende
synder tror sig nødsaget til at forsikre, at han nok har
været svag overfor hetærers tillokkelser, men aldrig for-
falden til sodomi eller pæderasti (C. B. s. 8, nr. 11,$), vid-
ner det dog om en ret udbredt sædelig forvildelse. Et
andet sted forsvarer endog en kleriker sig overfor en
dame, der mistænker ham for at lade sig bruge af unatur-
lige vellystninge; han afviser denne modbydelige tanke med
84

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free