Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’ f t
ft: |
ri ,l |K ; f
sil f e I
1 1
i l p i
M S
I -’li ’
■1
i m ,
ll’f *
i l ;
’!;!
f n
M
li’i1
;
!
li ji H : ;
;jI;k ■
1i
!M
i
i:;.. ■
$’
iJMI’
hedsløftet maatte søge dybere skjul, og naturlige drifter
uden al tvivl i mangfoldige tilfælde omsattes i hæslige per-
versiteter, medens hykleriet blomstrede.
Vi har endnu munkene tilbage. De spillede en uhyre rolle
i det 11., 12. og 13. aarh. Cluniacenserne, fra hvem den
store reform af munkevæsenet i det 10. aarh. var udgaaet,
og som uden al tvivl havde virket velgørende under de
opløste og forvildede samfundsforhold, havde sat deres egen
fostersøn Hildebrand paa St. Peters stol og ved ham som
pave Gregor VII gennemført deres asketiske krav. Fra
dem udgik atter Cistercienserne (1098), der i det 12. aarh.
bredte sig som en rivende strøm over hele Vesterleden og
gennem deres store mester, den hellige Bernhard, vandt
grænseløs magt over aanderne og efterhaanden ogsaa jorde-
gods i uhyre omfang. I det 13. aarh. opstod Franciskanerne
(1223) og Dominikanerne (Graabrødre og Sortebrødre),
der som en hærgende frosttaage bredte sig over landene,
rensede det af Albigenserkrigene rædselsfuldt hærgede
Sydfrankrig for resterne af kætteri og lagde indre-missio-
nens ligklæde over den døende høviske digtning i Tysk-
land. Og ved siden af disse store og berømte ordener skød
mangfoldige mindre frem som paddehatte og fluesvampe i
skovene ved efteraarstid. Man kunde jo nok med en vis
ret kræve et rent og helligt liv af alle disse kutteklædte
mandfolk; man havde nogen grund til at vente, at deres
lydeligt udtalte foragt for verden og dens glæder og for-
fængelige herlighed dog i nogen grad svarede til deres vir-
kelige levned. Men menneskenaturen er, som bekendt, svag;
det var ikke saa ganske let at døde „den gamle Adam“,
selv om han fik en kutte paa, og under den hellige over-
flade synes tit og ofte højst verdslige tilbøjeligheder at have
88
\
l*–.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
