- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
99

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aldrig de kives, med mindre det kræves af sted eller forhold;
Aldrig tærsker de løs, har de ej aarsag dertil.
Somme, det hedder, er golde; men somme der findes, som føder;
Alt dog med jomfrunavn slører og dækker de til.
Hun, som med hyrdestav æret de andre behersker og leder,
Frugtbarhed ejer som faa, føder de sundeste børn.
Næppe man finder blandt nonner vel nogen ufrugtbar, jeg tænker,
Førend alderens vægt sætter en stopper for sligt139).
Angrebene paa gejstlighedens slette sæder standsede ingen-
lunde i den følgende tid. Særlig berømt er den saakaldte
„Vetus Querela" (gamle klage), i hvilken en from gejstlig
fra det vestlige Tyskland, rimeligvis i den første halvdel af
det 15. aarh., bryder staven over alle kirkens mænd oven-
fra nedefter og navnlig tordner mod munke og nonner,
særlig dog tiggermunkene: „Den, som vil tjene Satan, bør
gaa i kloster . . . Jeg tror, at det vilde være heldigt, om
der i verden hverken fandtes nogen munk eller nonne140)."
De paa Latin digtende satirikeres skarpe angreb paa kir-
kens verdslighed i det 12. og 13. aarh. var ingenlunde et
enestaaende fænomen. Ogsaa i lægmændenes verden rørte
der sig en stærk forargelse over den aabenbare og skri-
gende modsætning mellem liv og lære hos prælater og
munke, og talrige kætterske sekter opstod. Albigenserne i
Sydfrankrig, der kaldte sig „Katharer" o: de rene (deraf
kætter), ansaa paven for Antichrist og fordømte al ejen-
dom; de vilde have alle kirker nedrevne, thi kirken, sagde
de, var ikke en bygning af sten, men de troendes samfund.
Valdenserne angreb kirkens verdsliggørelse, levede selv i
apostolisk fattigdom og optraadte som lægprædikanter,
hvilket var det farligste af alt. Deres beskyldninger mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free