Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digtningens former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
centbærende stavelse lang og de to sidste korte, saa at
stavelseværdierne i et rytmisk digt maa blive — —
Med andre ord: man behandlede i den rytmiske poesi,
hvortil saa at sige al vagantdigtning hører, Latinen som et
levende sprog og digtede paa det efter den udtale, man
var vant til at bruge i det daglige samkvem; man havde
lært sproget fra den tidlige barndom af, og for de viden-
skabeligt dannede var det blevet næsten som et andet mo-
dersmaal. At det imidlertid i denne skikkelse fjærnede sig
adskilligt fra det gamle Romersprog ikke blot i udtale, men
ogsaa i ordvalg, former og bygning, er næsten en selvfølge.
En mellemting mellem vers og rytmer danner de rimede
hexametre, de saakaldte leoninske vers, i hvilke de ved
mandlig cæsur adskilte halvvers bindes sammen ved klin-
gende rim, f. ex.:
Roma, tenes morem nondum satiata priorem.
Her rimer „morem“ og „priorem“, men paa den ejen-
dommelige maade, at betoningen er forskellig; læses ver-
set rigtigt, faar sidste stavelse i „morem “ stærk, men i
„priorem“ svag betoning. Der er imidlertid intet til hinder
for at læse:
/ t
Roma, tenes morem nondum satiåta priorem.
Saaledes har man maaske ofte gjort; men derved for-
andres rigtignok versets antike karakter helt. I oversættel-
serne lod rim med skiftende betoning sig umulig gengive.
For at bevare hexametrets karakter har jeg da valgt kvin-
delig i stedet for mandlig cæsur, hvorved det danske rim
fik en ganske naturlig anvendelse:
Roma, som aldrig mættes ved arvede regler ej trættes.
120
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
