- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
125

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samlinger af vagantdigte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

samlingen. Nitharts strofe (nr. 130 a) formodes at stamme
fra tiden mellem 1217 og 1219. Marners digte er indførte
senere paa tomme pladser. Deraf kan man med temmelig
stor sandsynlighed slutte, at haandskriftet er sammenskrevet
c. 1225. Carm. Bur. er ikke en bog, i hvilken en eller flere
samlere lejlighedsvis har indført et eller flere digte, men
en renskrift, som forskellige afskrivere har maattet udføre,
idet de afløste hverandre. Der er derfor stor forskel paa
de forskellige „hænder". Samlingen indeholder ogsaa mid-
delhøjtyske smaastykker, deriblandt enkelte strofer af kendte
digtere.
Overleveringen af Carm. Bur. er slet; afskriverne har
ikke altid forstaaet, hvad de skrev, og der er derfor ind-
løbet en mængde fejl. Schmellers text er utilfredsstillende,
og Meyer erklærer med fuld ret, at der i høj grad til-
trænges en ny udgave. Ved rettelser efter mangfoldige af-
handlinger og særudgaver og ved egne formodninger er
det lykkedes mig at faa en nogenlunde læselig text ud af
mit private exemplar; men der er gaader nok tilbage, og
enkelte digte er i den foreliggende skikkelse aldeles ufor-
staaelige.
Et klosterhaandskrift, der nu opbevares paa stadbiblio-
theket i St. Omer i det nordligste hjørne af Frankrig, inde-
holder adskillige vagantviser, der er nedskrevne i det 13.
aarh. til forskellige tider. Af dem har Mone udgivet 33 dels
alvorlige, dels verdslige digte i Anzeiger fiir Kunde der
teutschen Vorzeit, Vil, 1838, sp. 101 ff. og 287 ff. Mange
af dem er elskovsdigte, der dog staar tilbage for Carm.
Bur/s i skønhed.
I England blev den tidligste og fuldstændigste samling
foretaget ca. 1260 af en tilhænger af Simon af Montfort.
Den foreligger i Harleian-haandskriftet nr. 978. Dels her-
efter, dels efter andre kilder har Thomas Wright foretaget
sin store og fortjenstfulde udgave af „The latin poems com-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free