- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
132

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klerikernes klassiske dannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Disse tre digte er de tydeligste spor, Vergillæsningen har
efterladt i vagantlitteraturen 17°).
Horats og Juvenal læstes meget og virkede befrugtende
paa satiredigtningen. Af den førstes Epistler findes mange
reminiscenser og adskillige uforandrede vers171). Oderne
og Epoderne læstes ogsaa, men i langt ringere omfang.
Juvenal hørte til de i middelalderen allermest yndede
forfattere. Vagantdigtningen viser stor fortrolighed med ham,
og det skyldes maaske noget denne mørke, pessimistiske
Romers bitre og hensynsløst skarpe satirer, at de middel-
alderlige sæderevsere slaar saa voldsomt løs. For Juvenal
er alt raaddenskab og fordærv; han kender ingen undta-
gelse. Paa samme maade finder middelalderens moralister
vanskeligt noget lyspunkt, naar de bestiger indignationens
Pegasus og svinger satirens svøbe. Men de rammer ogsaa
hvast og sikkert som deres store mester, og deres vid er
bittert og ætsende som hans. Han har sikkert paavirket
dem mere end den jovialt ræsonnerende og lidt filister-
agtigt docerende Horats. Ogsaa for Juvenals vedkommende
kan en række ligefremme laan og reminiscenser paavises;
særlig de uartige vers har fristet vore digtere178).
En vagant, der klager over den voxende ringeagt for
studierne96), erklærer det for en ren elendighed at ville
docere Statius, Virgil og Lucanus. Vergil har vi omtalt; at
de to andre forfattere læstes meget, ved vi ogsaa andet-
stedsfra.
Skønt den græske litteratur var klerikerne en lukket
bog, taler de ofte om Homer som en navnkundig digter,
og de nævner hvert øjeblik Paris og Helena og enkelte
andre skikkelser fra den homeriske sagnkres. Carm. Bur.
indeholder, som vi ovenfor saa, endog to digte om Trojas
skæbne173). Der sigtes ganske vist i den gamle romerske
poesi hvert øjeblik til disse navnkundige sagn; men middel-
alderen kendte (foruden to meget yndede, men ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free