- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
140

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digternes naturfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VAG ANT VISERNE
af vaaren ikke frikendes for; men i de bedste sange er
den saa elskværdig og følt og giver i sine faa og simple
træk et saa henrivende lille billede, at man uvilkaarlig øn-
sker, at man kunne glæde sig over foraarets rige pragt og
herlighed med samme barnlige umiddelbarhed som disse
naive naturbørn. Skildringer af vide udsigter og skønne
eller ejendommelige landskaber maa man ikke vente at
finde i klerikernes poesi. Des større smag havde de for
det idylliske, navnlig i én bestemt form, som ofte og med
forkærlighed skildres i deres sange. Denne idyl bestaar af
ganske faa, men med stor smag forenede træk: et løvrigt
træ, der giver kvægende skygge mod den hede sommer-
sol, blødt grønsvær, der skænker en behagelig hvile, en
rislende kilde, der snor sig mellem græs og blomster, en
sval og mild luftning og fuglesang fra træernes kroner1
8
4
).
Saaledes skal den henrivende plet helst være, hvor dig-
teren hviler og sværmer og drømmer, eller hvor han sid-
der med sin hjærtenskær eller møder en skønjomfru, som
han kan gantes med, eller hvor unge piger drøfter deres
hjærteanliggender; et enkelt træk kan naturligvis mangle,
men det er dog overalt væsentlig det samme billede (Mone
nr. 17, 23 (oversat s. 266 f.), 32; Du Méril, p. 232; Gany-
medes og Helena; C. B. nr. 37, 43, 52, 65 (Phyllis og
Flora), 108, 119—121; W.: Mapes, p. 21). Lidt mythologi
knyttes ofte til naturindledningen, men i reglen er den
meget sparsomt anvendt; Venus og Cupido er de guder,
der hyppigst nævnes. En gang imellem kaldes maanen
Diana, og solen Phøbus; men det hænder ogsaa, at dig-
teren vil have luft for sin lærdom og i stedet for „luften"
siger Juppiter, i stedet for „jorden1
1 Rhea eller Cybele.
Der er tilfælde, hvor dette mythologiske flitterstads og an-
det kunstleri aldeles kvæler naturstemningen, saaledes som
det alt for ofte sker i Arundelsamlingen, langt sjældnere i
Carmina Burana (f. ex. nr. 32 og 33). Den fineste natur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free