- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
220

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Ridder og kleriker - Elskovskonciliet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Derpaa traadte døn højø frue, dør lødødø mødøt, frøm :
Sidøn saadant I bosluttør og mød føjø forøslaar,
Saa forordnør jøg, at ingøn riddørkærøst samkvøm faar
Mød os andrø, hvis hun ikkø gør vød bod døt godt igøn.
Hvis hun mød oprigtig angør kommør ydmyg til os høn,
Skal absolution hun havø; dog skal døt hun mærkø sig:
Slig øn synd øj mør hun øvø! thi øn værrø findøs øj.
Vi frømdøløs forøskrivør — lydighødøn9) bydør saa — :
Ingøn kvindø af jør midtø flørø vønnør hav© maa;
Én hun skal til viljø værø; ikkun ham hun ølskø bør.
Brat vort band skal høndø ramme, hvis vort bud hun trodse tør.
Syndsforladelse for kvinden, som til sligt sig friste lod,
Svært kun vindes, slige synder sones ej saa let ved bod.
Nu til sidst jeg foreskriver, — højt det lyde fra hver mund! —
At I ingen mand af hoben, ingen ridder nogen stund
Unde tør sin haand at føre lysten hen til eders barm;
Thi med den slags folk at gantes og mod dem at være varm
Bringer os den største smærte, volder os den værste skam.
Den, der ridderen husvaler, søle vil sig selv i slam;
Thi da troskab ej han kender, følger der fortræd og tort,
Og naar han vort rygte skænder, svinder brat vor ære bort.
Klerikerne bør I elske — hør min mindelige bøn! —
Deres høje visdom ordner alting ypperligt i løn,
Alt hvad vi os foretager, ja hvad dumt der stundom sker.
Til at klare vore sager de sig saare villig tér
Efter ævne; ja endogsaa, — hvad alene skyldes dem —,
Visse ting, som helst bør dølges, aldrig naar til lyset frem.
Dersom eders bifald vinder, hvad jeg her har raadet til,
Som et svar derpaa jeg ønsker, at I det bekræfte vil.
Men er en af modsat mening, bør hun ej forblive stum.
En af forsamlingen taler paa hele konciliets vegne:
Hele dette store møde, samlet til koncilium,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free