Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Elskovsdigte - Fragmenta Burana, s. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som min ømhed helt forsmaar.
Ydmygt hendes navn jeg hylder;
For at nævne det mig fylder
Sky; mig modet rent forgaar.
Ak! min kvide godt hun kender,
Og til ingen anden sender
Hun et blik, som jeg det faar.1
)
3 Uden gengæld hun mig holder
Fast paa krogen; dette volder,
At kun hende jeg har kær.
For et paradis jeg regner
Dalen, som den væne hegner;
Thi den gode skaber dér
Denne skønne skabning stilled,
Faur og fin, et renheds billed,
Som i tanken jeg er nær.4
4 Hil dig, dal, som sjælen glæder,
Dal, som røde roser klæder,
Hil dig, dal med skov og vang!
Ingen dal med dig sig maaler,
Dal, hvor sol og maane straaler,
Hilst af fugles fagre sang,
Dal, som nattergale prise,
Som for sorgen giver lise,
Fred og hvile dagen lang.
l) Altsaa et koldt, afvisende blik.
CB. nR. 162 indeholder kun 1. og 4. strofe med enkelte af-
vigeiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
