Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122) Str. 40:
Approbatis scimus hoc opus approbatum;
nam qui mundi regimen tenent et primatum,
qui censores arguunt mores et peccatum,
hi non spernunt pueri femur levigatum.
123) Meyer: Die Arundel Sammlung, nr. 13. C.B. nr. 89 synes mod
slutningen at sigte til noget lignende.
124) W.: A.L., p. 40:
Quorum vita sorde plena; semen fundunt in arena,
masculos demasculant.
P.49f.: masculos demasculant virginum mixture (!)
(vel: idet de forvexler masculi med virgines)
Hii, qui legalium spreto rerum jure
Nolunt esse pugiles in campo nature.
125) W.: S. P. II, p. 429 ff. Indledningsdigtet indeholder bl. a. følgende
drastiske udfald:
Non modo (o: nu) Tyndaridem Phrygius venatur adulter,
Sed Paris in Paride monstra nefanda parit;
Non modo per rimas rimatur basia Thisbes
Pyramus; huic Veneris rimula nulla placet.
Sml. Du Méril: Poésies 1847, p. 163 ff., str. 33: vir . . . respuens femi-
ninum genus. — W.: Mapes, p. 152 ft., v. 29 ff.: Cum videam . . . vili-
pendi fceminas atque viros nubere, | difficile mihi est satyram non
scribere. — p. 159 ff., v. 43 f.: virum viro turpiter jungit novus hymen, |
exagitata procul non intrat fæmina limen.
126) Schulz: Das hofische Leben zur Zeit der Minnesinger, 1889, I,
sidste kapitel; von der Hagen: Gesammtabenteuer, I, nr. 20: Der borte,
der dog er af østerlandsk oprindelse. Se en meget interessant parellel
hos Mardrus: Le Livre des Mille Nuits et une Nuit, XV, p. 247 ff.
127) Oesterley: Gesta Romanorum, 1872, cap. 12. Allerede Odo, den
anden abbed i Cluni (924—42), fremsatte samme anskuelse (Folkenes
Historie, III, s. 614).
128) Da kardinal Johannes Cremensis c. 1125 kom til England, holdt
et koncilium og tordnede mod præsternes ægteskab, blev han om afte-
nen, efter at han havde fejret messen, overrasket hos en glædespige
(Schulz, anf. værk, I).
129) W.: Mapes, p. 174 ff.; her staar digtet midt imellem de to andre.
130) W.: S.P. II, p. 208 ff.: Serlo Parisiensis de filiis presbyterorum.
Digteren, der selv maa have været en præstesøn, beklager sig over, at
han og hans lige uskyldigt maa bøde for deres forældres synder. Hvad
mening er der i at haandhæve haarde bestemmelser mod de stakkels
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
