Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4l6
VREDE S TJÆRN ER
»Oprør!« hviskede Kirkerup hæst og slog med Haanden til Journalen. »Krigenl«
gentog han lidt efter og hævede langsomt sine visne Arme i Vejret.
Journalen laa midt ude paa Gulvtæppet. Dér ude jog de syngende og larmende
Stemmer nu i Vejret som en Sang, der bruste og steg i en ubegribelig
Begejstring.
Frøkenen kom sent hjem, hun gik straks op til sin Broder. Han fo’r op fra
sine Bøger.
Undrende saa’ han over mod sin Søster, hvidklædt og festlig stod hun dér i
det lyse Solskin, som straalte hun, og da han greb hendes Haand, skjalv han,
saadan en varm og tindrende Strøm gød der sig ud fra hele hendes Legem.
Længe stod de to Sødskende og saa’ paa hinanden med lysende Øjne.
»Endelig«, og hun tog hans fine og forlæste Hoved mellem sine lange, blege
Hænder, og hun kyssede ham hæftigt paa Panden, og hun strøg hastigt hans brune
Haar bort, for at hun kunde se ham dybt ind i de blaa Øjne. Og længe stod hun
saaledes og læste i hans Ansigt, ivrig, forskende, gættende.
»Mathilde, er det Krigen, der begejstrer Dig saaledes,« spurgte han.
Hun var længe tavs.
»Jeg behøver vel ikke at spørge Dig, Vilhelm, Du maa selv sige mig det.«
Han var overrasket, vidste ikke straks:
»Frivillig med,« hviskede han næsten lydløst, han var bleven meget bleg.
»Du mangler altsaa Mod.«
Han rettede sig i Vejret som en Staalfjeder, der svipper tilbage.
»Nej, det er ikke Mod jeg mangler,« raabte han op, »det véd Du jo godt, men
min Examen, og Onkel!«
»Men jeg er Din Søster, og jeg kender min Pligt.«
»Du?l«
»Jeg har været hos Hedemann’s. Generalen har givet mig et Løfte.«
Han greb begge hendes Hænder og lagde dem op imod sig.
»Du melder Dig ved Ambulancen!«
Han saa’ paa hende med store vantro Øjne.
»Ja!«
Og lidt efter kom det, som talte hun højt med sig selv.
»Kamp vil der blive her i det stille Hus.«
»Jeg vil alt hvad Du vil.«
Al hans nittenaarige Stolthed flammede paa én Gang i Vejret.
»Hvor jeg er stolt af Dig, Vilhelm.«
»Mathilde!«
Excellensen sad i sin gode Lænestol og holdt Skumringstime.
Dér kom de to, hurtigt hen over Gulvet, lige imod ham, og de holdt hinanden
i Haanden.
»Onkel–jeg gaar med som Frivillig.«
Der var noget af en Mands Besluttethed i denne unge Stemme, og Excellensen
lyttede med foroverbøjet Hoved, som havde han hørt fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
