Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Aanei, det var ikke farlig med Dikke, hun tok
sin fulde erstatning for solskinnet ved at fraadse
i søt martyrfølelse.
Kirsten forhærdet sig i sit hjerte. Dikke var
misundelig, derfor blev hun amper for det mindste.
Ikke saa at forstaa at hun følte sig fornærmet, men
sandelig, hun maatte da hævde sig saapas at ikke
den anden fik frit spillerum for sin ærgrelse.
Om kvelden kom Dikke til hende, litt forlegen
og ulykkelig, men overstrømmende venlig, visste
øiensynlig ikke hvordan hun skulde faa gjort det
godt igjen. Kirsten var stiv, men yderst høflig. —
Det var uhyre snildt av Dikke at hun vilde se
op til dem. — Aa, — denne blev rød og for-
fjamset, — det var da paa hendes side, — hun
mente at, — ja at — — —, at det var da saa
frygtelig hyggelig for hende ogsaa, mest hyggelig
for hende. Hun vilde helst kommet før, saa de
kunde spasert en tur sammen, men saa hadde den
ekle Wingaard faret efter hende med et brev saa
langt som saa og sagt at det maatte være færdig.
— Jasaa, ja, det var jo beklagelig. — Uf ja.
Hvordan hadde hun det forresten om dagen? —
Tak svært bra. — Ja, hun saa godt ut ogsaa.
— Syntes hun det? — Og saa klædte den haar-
fasongen hende saa udmerket. — Hvad behager.
— Den haarfasongen var saa pen. — Jasaa!
Pludselig saa Kirsten at Dikke glippet med
vinene, og blev blodrød. — «Se nu at faa av dig
tøiet og ikke sit der som en anden høitidelig op-
stilling,» sa hun kort, men allikevel med en helt
=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
