Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
for rigtigst at, vælge en Fremstillingsform, der knnde
være tilgængelig for de mange, som uden at besidde
mathematiske eller astronomiske Forudsætninger dog føie
Interesse for og ønske at kunne følge nogenlunde med
de videnskabelige Spørgsmaal, der staa paa Dagsordenen.
Vi have derfor otte været nødsagede til at berøre
Forhold, som af Læsere med noget Kjendskab til
Astronomien rimeligvis ville blive ansete for alt for trivielle og
indlysende. Det er endvidere en Selvfølge, at da det
behandlede Fænomen i sine Enkeltheder, baade hvad
Theori, Iagttagelse og Beregning angaar, er et yderst
indviklet Problem, til hvis fulde Forstaaelse der
udkræves betydelige mathematiske Kundskaber, kunne vi
her kun fremstille Sagen antydningsvis i sine yderste
Omrids. Men i Mangel af et fotografisk Portræt kan jo
ogsaa en Silhouet gjøre sin Nytte.
2.
Førend vi kunne sysselsætte os nærmere med det
med Navnet Venus-Gjenneuigang betegnede Fænomen, maa
vi i al Korthed kaste et Blik paa Solsystemets
Indretning for at komme til Kundskab om den indbyrdes
Stilling, der indtages af de tre i en saadan
Gjennemgang delagtige Himmellegemer: Solen, Venus og Jorden.
Solen er saa at sige Planetsystemets Hjærte,
Centralpunktet, hvorom en Skare Kloder kredse i
forskjellige, store Afstande, og hvorfra de modtage Lys og
Varme. Tilsyneladende og paa Grund al sin store
Afstand er Solen af samme Størrelse som Maanen; den er
i Virkeligheden saa mange Gange større, at saafremt
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
