Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Undersøger man Forholdene ved
Merkur-Gjennem-gangene, finder man, at disse langt fra frembyde en saa
gunstig Lejlighed til Bestemmelsen af Solens Parallaxe.
Betegner nemlig V i Fig. 6 Merkur, da forholder S V
sig til V T som 0.89 til 0.61; det samme Forhold findes
mellem ab og AB, det vil sige, ab er kun 0.63 eller
omtrent f af A B. Som en Følge heraf komme
Korderne i u og i1 u1 til at ligge hinanden saa nær, at de
ikke, selv om Iagttagerne ere saa langt som muligt
fjærnede fra hinanden, tilstede nogen nøjagtig
Bestemmelse af Solparallaxen.
8.
Ved de foregaaende Forklaringer blev Jordens
Axe-omdrejning for en større Simpelheds Skyld ikke tagen
i Betragtning. Da imidlertid Jordrotationen har en ikke
ubetydelig Indflydelse paa Gjennemgangens Varighed,
skal vi i Korthed omtale denne Side af Sagen.
Lad i Fig. 7 Solen befinde sig i S, Jorden i T og
Venus i nedre Konjunktion i V; aa1 betegner et Stykke
af Planetens Bane, i hvilken den bevæger sig fra venstre
til højre. Set fra Jordens Midtpunkt T vil Venus gaa
over Solskiven fra i til u med en Hurtighed, der er
Forskjellen mellem dens egen og Jordens, der foregaar i
samine Retning. Naar Planeten er i t, vil den, betragtet
fra Jordcentret T, berøre Solranden i i og begynde at
træde ind i Solskiven. Kommer den derpaa til t1, vil
den vise sig ved Solranden i u og kort efter træde ud
af Solskiven. Den tilsyneladende Hurtighed, hvormed
Planeten beskriver Linjen iu, bestemmer Varigheden af
Gjennemgangen, iagttagen fra Jordens Centrum. Men
paa dens Overflade er denne Varighed betinget af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
