- Project Runeberg -  Venus-gjennemgangen den 6. december 1882 /
32

(1882) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Hjælp beregnes da let SJ. Aristarch fandt Vinklen
M J S at være 87° og sluttede deraf, at Linjen S J eller
Solens Afstand var 19 Gange større end M J eller
Maanens Afstand, et Resultat, der imidlertid er alt for lille,
thi i Virkeligheden har Vinklen M S J en Størrelse af
89° 51’, og Solen er 400 Gange længer borte end
Maanen. Dog maa Aarsagen til denne betydelige
Afvigelse fra Sandheden ikke søges i selve Theorien, der
endnu den Dag i Dag maa erkjendes for rigtig i
Principet, men nærmest i den Vanskelighed, der er
forbunden med nøjagtig at bestemme det Øjeblik, da den
med saa mange Ujævnheder bedækkede Maaneskive netop
er halvt oplyst, og Grænsen mellem den mørke og den
lyse Halvdel danner en ret Linje.

En anden i theoretisk Henseende lige saa rigtig
Tanke, der imidlertid lige saa lidt som den foregaaende
tører til noget nøjagtigt Resultat, skyldes Hipparch
(150 f. Kr.) og blev senere ogsaa anvendt af
Ptole-mæus (130 e. Kr.). Som bekjendt kan en
Maane-formørkelse kun opstaa ved Fuldmaane; Jorden, der i
dette Tilfælde staar mellen Solen og Maanen, kaster
som alle andre mørke Legemer, naar de belyses fra en
enkelt Side, en Skygge efter sig, hvis Dimensioner for
en Del afhænge af Solens Afstand. Hipparch troede
nu af den Tid, som Maanen bruger for at gjennemskjære
Jordskyggen, at kunne slutte sig til dennes Størrelse og
derfra atter til Solens Afstand. Men denne Methode,
der førte Hipparch til en Solparallaxe af 3’ og en
Afstand af 1200 Jordradier, omtrent det samme
Resultat, som Aristarch var kommen til, er uden
praktisk Betydning, bl. a. fordi Jordskyggens Tværmaal af
forskjellige Grunde ikke kan bestemmes nøjagtig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/venusgjen/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free