Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
I øvrigt paavisto De PIsle i Begyndelsen af
forrige Aarhundrede, at Parallaxen kan bestemmes af Tiden
for Indtrædelsen eller Udtrædelsen alene, naar kun
Iagt-tagelsesstedernes geografiske Længde er bekjendt.
Indtræffer nemlig Indtrædelsen paa et bestemt
Observations-sted, saa vil Indtrædelsen endnu ikke være indtruffen,
for et betydelig østligere liggende Punkt, Venus vil
her endnu staa vest for Solen; ser omvendt et østligt
Sted Udtrædelsen, saa er denne allerede forbi for et
vestligere Punkt (sammenlign. Fig. 5). Det uheldige ved
denne Methode er den Omstændighed, at den geografiske
Længde ofte ikke kan bestemmes med den tilstrækkelige
Nøjagtighed; paa den anden Side har den den Fordel
fremfor Halle y’s, at man kun i en ganske kort Tid
(ved Indtrædelsen eller Udtrædelsen) behøver klar Himmel.
Da næsten en Menneskealder efter Halle y’s Død den
længe ventede 6te Juni endelig kom, befandt talrige
Iagttagere, udsendte af de forskjellige Nationer, sig paa de
gunstigst beliggende Punkter af Jorden. Franskmændene
havde sendt Le Gentil til Pondichery, Pingré til
Rodriguez, Chappe til Tobolsk; paa Englands Vegne
gik Maskelyne til St. Helena, Mason til Sumatra.
Ogsaa Sverige og Rusland deltoge i Observationerne.
De Iagttagere, der i rette Tid naaede deres
Bestemmelsessted og desuden vare begunstiged af Vejret,
saa Indtrædelsen gaa for sig paa den forventede Maade,
indtil Momentet for den indre Berøring. Da bleve de
forstyrrede og forvirrede af et ejendommeligt Fænomen,
der senere gjentagne Gange ar blevet iagttaget og paa
mange Maader diskuteret og undersøgt. De saa nemlig,
at Planeten ikke bibeholdt sin fuldstændig kredsrunde
Form, som i Fig. 10 a, men antog en Skikkelse, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
