- Project Runeberg -  Venus-gjennemgangen den 6. december 1882 /
53

(1882) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

paa Solskiven og benytte denne Linjes Afstand fra
Solskivens Midtpunkt til en Bestemmelse af Solparallaxen.
Paa lignende Maade skulde Heliometermaalingerne
benyttes, der ligeledes kun kunne udføres, naar Venus
allerede er inde paa Solskiven. Man kunde saaledes
anvende hele Tiden for Gjennemgangen til værdifulde
Bestemmelser, og man havde sørget for en Art af Iagttagelser,
der kunde udføres i et stort Antal under Gjennemgangens
Løb, selv om det atter skulde bekræfte sig, at
Be-røringsmomenterne ikke kunde opfattes med tilstrækkelig
Skarphed.

I alle Egne af Europa og i Amerika blev der i flere
Aar forud truffet store Forberedelser. Man lod
forfærdige ensartede Instrumenter, for at ikke de optiske
Hjælpemidlers Forskjelligheder skulde indvirke paa
Resultatet. Man prøvede de forskjellige
Fotograferings-Methoder, thi man turde vente sig det bedste Udfald af
en Medhjælp fra denne Side. Det var den første vigtige
Tjeneste, som Fotografien her skulde yde Astronomien,
og man ventede af dens Anvendelse saa meget desto
bedre Resultater, som den selvfølgelig er fri for alle de
Kilder til Fejl, der ere af fysiologisk Oprindelse og
hidrøre fra den forskjellige Beskaffenhed af de ydre eller
indre menneskelige Sanser. Man anstillede de udførligste
Forundersøgelser i denne Retning, hvorved man rigtignok
strax fra Begyndelsen af stødte paa mangehaande
Vanskeligheder. Den vaade Kollodiumshinde, paa hvilken
man ved den sædvanlige Fremgangsmaade fremkalder
Billedet ved en Overgydning af en Vædske, trækker sig
ved Tørringen ikke jævnt sammen. De Maalinger, der
senere skulle udføres paa Pladen, maa derfor blive
urigtige. Den forældede Daguerretypi, hvor man ved Jod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/venusgjen/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free