Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Planetens Udtrædelse af Solranden ses ved
Solopgang paa de Punkter, gjennem hvilke Linierne A D og
ad gaa, og Delene D A C og dac omfatte de Egne,
hvor kun Slutningen af Fænomenet ses (paa Figuren let
skraverede). Jo nærmere disse Egne ligge ved A C og
a c, desto mere se de af Gjennemgangen.
De lyseste Dele paa Figuren, DAB og dab, se
intet af Fænomenet, fordi de samtidig have Nat.
Punkterne A og a, der opstaa ved de to Buers Skjæring, ere
ret mærkelige. Punktet A betegner nemlig det Sted,
hvor Indtrædelsen indtræffer ved Solopgang og
Udtrædelsen ved Solnedgang. For a derimod gaar Solen ned
ved Indtrædelsen og staar den følgende Morgen op netop
naar Udtrædelsen indtræffer. For begge disse Punkter
er altsaa kun selve Gjennemgangens Begyndelse og
Slutning synlig netop i Horisonten.
Planetens Gang over Solskiven er fremstillet paa
Fig. 9, a’ d’ (set fra Jordens Midtpunkt). Indtrædelsen
tinder Sted 145° øst for Solens nordligste Punkt,
Udtrædelsen 114° vest tor samme Punkt. Fænomenets fire
Hovedmomenter, beregnede for Jordens Centrum, indtræffe
til følgende Klokkeslet (Pariser Middeltid):
Første ydre Berøring Dec. 6 21 4 m 59 s
Første indre » 2t 25 m 17 s
Anden » » 81 1m 48 s
Anden ydre » 8» 22 m 8 s
Gjennemgangens hele Varighed udgjør altsaa 6’ 17 n> 9 s
eller 1 t 38 m mere end i 1874.
For at raadslaa om Iagttagelsen af den forestaaende
Gjennemgang samledes i Oktober 1881 en Del Astronomer
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
