Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lovprisningen af Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215 LOVPRISNINGEN AF KRIG
glemt i Menneskehedens højest civiliserede
Folkeslag.
Efter dens Talsmænds Paastand skulde med
dens Bortfalden følge Slaphed i Sæderne,
Fejghed, plebejisk Tænkemaade. Intet fornuftigt
Menneske betragter alligevel en Englænder eller
Nordamerikaner som slappere og fejgere end
en Franskmand eller en Tysker.
Lovprisningen af Krig har ikke mere paa sig
end Lovprisningen af Duel.
Vi læser det vel stadigt, at uden de
Egenskaber, Krigen udvikler, vil Menneskeheden
forfalde, ja raadne op. Men de iblandt os, der
ikke lader sig imponere og skræmme af
Talemaader, tror ikke et Ord deraf.
At Duelvæsenet er faldet bort, har i visse
smaa og lidet civiliserede Samfund medført den
Ulempe, at Pressen er bleven anderledes fræk
og personlig, end den kan være i de Lande,
hvor Fornærmeren maa vente en Udfordring.
Men hverken i England eller i de
nordamerikanske Fristater er Mændene, efter at
Duelvæsenet hører Fortiden til, blevet mindre ærekære
eller Livet overhovedet fattigere. Heller ikke
er Erhvervelysten blevet større eller Idealismen
svundet ind.
Det hele Krigsvæsens Bortfalden vilde
visselig ikke vise sig mere skæbnesvanger for Beva-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
